GDPR

Den 25. maj 2018 trådte EU's persondataforordning (GDPR) i kraft.

Det får dog ingen indvirkning på duckett.dk, da den webløsning, denne hjemmeside har lejet sig ind på, kun anvender "kortvarige" cookies, når kunderne f.eks. lægger billeder i indkøbskurven. Kortvarige cookies er ikke omfattet af GDPR. Fidusen ved dem er, at ens browser "husker", hvilke billeder du har lagt i indkøbskurven, hvis du f.eks. afbryder købet eller vælger at gå til kassen på et senere tidspunkt. Men hvis du sletter disse cookies, f.eks. ved at rydde browserens cache (midlertidige fillager), er du nødt til at vælge billederne forfra. 

Andre cookies, som heller ikke er omfattet af GDPR (eller EU-tilskud) er Nettos med hvid chokolade eller bær, som fotografen gerne indtager i stor stil under selve billedbehandlingen. Anbefales med en kop skoldhed te til.

De oplysninger, som duckett.dk gemmer om sine brugere, er begrænset til dem, som du selv angiver, når du opretter en konto på siden. Det er typisk dit navn, din postadresse og din mailadresse. Du kan også se, hvilke billeder du tidligere har købt, fordi dette registreres i din kundehistorik. Ved hjælp af sidstnævnte kan duckett.dk gå ind og sende dig billederne igen, hvis det skulle blive aktuelt – dog betinget af, at de stadig ligger på serveren.

Duckett.dk bruger ikke kundeoplysningerne til irriterende spammails, ligegyldige nyhedsbreve eller dyre markedsføringsundersøgelser.

Selve betalingsprocessen varetages af tredjeparter, og alle disse, f.eks. Visa, PayPal, MobilePay, netbank, brevdue eller flaskepost, er "adskilt" fra duckett.dk, så siden har ikke adgang til kundernes betalingsoplysninger.

Rigtig god fornøjelse på duckett.dk!

Venlig hilsen
Jeff

Powered by PhotoDeck